|
Jeg har lavet hjemmesiden Nørherredhus Hotel og Konferencecenter i Nordborg på Als. Hotellet har en sjov historie fordi det er kommet til verden som afløser for et meget smukt forsamlingshus, Nørherredhus, som brændte for en del år siden. Clausenfamilen - som ejer Danfoss - besluttede sig for at financiere opførelsen af et nyt samlingssted - blot større og bedre. Og det er mildest talt lykkedes. Stedet har sin egen scene komplet med orkestergrav nedsænket i gulvet, sportshal og alle bygningerne er præget af stor kvalitet. Det nuværende hotel er hyggeligt og har en rasende god restaurant. Brug det hvis du får brug for overnatning i området ikke langt fra Danfoss Universe. Hjemmesiden er lavet som statisk html.
|
|
|
Mats Widsell er virksomhedskonsulent og terapeut med speciale i systemisk narrativ terapi. Jeg lavede en hjemmeside for ham i 2009 i Joomla. Det har været et sjovt projekt fordi psykoterapeutverdenen har været helt ny for mig. Der er meget fagspecifik terminologi og det er jo altid spændende at "kigge ind" andre verdener end ens egen.
|
|
Kikforbi er en hyggelig gårdbutik i Kikhavn. Butikken forhandler udelukkende kvalitetsvarer i form af økologiske pølser, sæber, øller osv. Hjemmesiden er lavet i Joomla
|
|
Tequilaclub.dk er en klub som har det fremragende formål at øge kendskabet til kvalitetstequila - såkaldt "tequila 100% agave". Jeg har lavet siden i Joomla, og al den stund man jo indimellem er nødt til at have en lille smagsprøve, så er det et fornøjeligt projekt. Der er sågar nyhedsmail tilknyttet - skriv jer endelig på!
|
|
Jeg har altid arbejdet meget sammen med sprogfolk og jeg synes den udvikling der har været indenfor sprogteknologiske værktøjer de seneste år har være fantastisk spændende at følge. Claus Bentsen, som er indehaver af translatørbureauet "Saxotranslatører" har jeg lavet hjemmeside for og fået mangen en god sprogsnak med. Siden er lavet i statisk html. Han er en knusende dygtig translatør og dertil enormt vidende om alt sprogrelateret.
|
|
For 3-4 år siden var jeg med familien på ferie på Øland, og her løb jeg ind i Maja Breife, som havde en fin lille udstilling af sine værker. Maja Breife er kunstner og jeg faldt pladask for hendes smykker, som er meget smukke og med en egen underfundig tone. Jeg tilbød straks at lave hende en hjemmeside og efter endt ferie fik vi strikket en fin lille Joomlaløsning sammen til hende. Hun bor og arbejder i øjeblikket i Finland.
|
|
miniBOOSTER er en af min ældste kunder, og bestemt også en af dem jeg sætter mest pris på. Jeg har designet og opdateret deres hjemmeside over flere omgange og det har været en god oplevelse at se at de tiltag vi har gjort med hjemmesiden har båret frugt. Siden er nu sprogversioneret på engelsk, tysk, fransk, spansk, kiinesisk, russisk, og japansk. Siden er lavet som statisk html.
|
|
Jeg har ikke lavet Translatørforeningens hjemmeside, men jeg har leveret designet. Selve siden er blevet kodet fra grunden i Ruby on Rails-
|
|
Psykologerne i Vores By er et psykologhus som er rykket ind i de smukke gamle bygninger hvor Carlsberg tidligere havde fabrik. Hjemmesiden er lavet i Joomla
|
|
Modesaxen er en lille frisørsalon her i Valby, hvor jeg mange gange har fået klippet lokkerne. Janni som ejer stedet er en dygtig frisør, og så var det jo nærliggende at tilbyde en hjemmeside. Siden er lavet i Joomla.
|
|
Vinteren 2009 var så mørk og lang at jeg blev grebet af intens udlængsel, og mens jeg sad og surfede hotelophold i Italien faldt jeg over hjemmesiden til Hotel Pai ved Gardasøen. Og der så jo godt nok dejligt ud ved Gardasøen - solskin, varme og fint vand. Men deres hjemmeside syntes jeg jo rummede muligheder for forbedring, så jeg kontaktede hotellet med et forslag om en ny side og minsandten om de ikke var interesseret. Denne - nye - side er lavet i Joomla.
|
|
|
|
|
|